DTU Roadrunners

Om DTU Roadrunners

Hvordan bevæger vi os så langt som muligt med så lidt energi som muligt?

I DTU’s Blue Dot-projekt DTU Roadrunners arbejder studerende med at udvikle nytænkende, energieffektive transportløsninger. I tre tværfaglige teams omsætter de teori til praksis og designer, bygger og tester køretøjer, der udnytter energi optimalt.

Som del af projektet udvikler hvert team et transportmidler: Ecocar-teamet bygger en energieffektiv bil, der kører på ethanol og brint, Solarcar-teamet bygger en sol- og batteridrevet bil, og FloatForwar-teamet bygger en batteridrevet katamaran.

Hvert team repræsnterer DTU ved de tre internationale konkurrencer:

  • European Shell Eco marathon, hvor biler konkurrer om at køre længst på mindst mulig energi.
  • Monaco Energy Boat Challenge, hvor energieffektive både konkurrerer på performance og bæredygtighed.
  • iLumen European Solar Challenge, hvor solbiler testes på effektivitet og udholdenhed.

Projektet er en del af DTU’s Blue Dot-initiativer, hvor studerende arbejder hands-on med innovation og udvikler løsninger på virkelige teknologiske udfordringer.

Hvem kan være med?

DTU Roadrunners er åbent for alle studerende fra DTU.

Du kan deltage gennem kurserne Ecocar spring eller Ecocar fall, eller ved at koble projektet til dit bachelorprojekt eller kandidatspeciale.

Hvad får du ud af at være med?

Som en del af DTU Roadrunners er du med til at løse en konkret ingeniøropgave – fra koncept og beregning til konstruktion, test og forbedring af færdige køretøjer.

Du opbygger kompetencer inden for:

  • Brændstofsmotorer og elektriske drivsystemer
  • Elektrisk design, termodynamik og transmission
  • Design, konstruktion og test af køretøjer
  • Projektstyring og tværfagligt samarbejde

Du får samtidig adgang til DTU’s værksteder og testfaciliteter samt sparring med forskere.

Fakta om projektet

Antal deltagere: 70-90 studerende

Uddannelsesretninger: Åbent for DTU-studerende fra alle uddannelsesretninger.

Internationale konkurrencer:

ECTS-point: Projektet er knyttet til kurset Ecocar Spring/Fall, som giver 10 ECTS-point.

Sponsorer: Maersk, Norden, Maritime Fond, Hilti, Everllence, Easycomposites, Titan, Hydrocomp, Dencam, CeramicSpeed, LithiumPro, ClickBond, DTI, Akrapovič, FDM, EasyPartz, Dencam Composite, Phoenix Contact, Wiha Tools

Bliv en del af DTU Roadrunners

Vil du være med til at udvikle fremtidens energieffektive transport – og omsætte dine idéer til kørende løsninger?

Hos DTU Roadrunners bliver du del af et af et kreativt og ambitiøst team og får praktisk erfaring med at udvikle og bygge avancererede køretøjer.

Kontakt

Anders Ivarsson

Anders Ivarsson Lektor Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi Telefon: 45254230 Mobil: 22640820