DTU EVenture

Om EVenture

Hvordan understøtter vi udviklingen af bæredygtige transportformer - og integrerer elbiler i fremtidens energisystemer?

I DTU’s Blue Dot-projekt EVenture arbejder studerende med at udvikle avancerede løsninger inden for elektriske køretøjer og energiteknologi. Som en del af projektet designer, bygger og tester teamet en eldrevet racerbil - og får praktisk erfaring med teknologisk innovation og ingeniørarbejde.

DTU’s EVenture-hold, Vermilion Racing, deltager ved den årlige studenterkonkurrence Formula Student UK på Silverstone Formel 1-banen. Her dyster DTU-bilen mod biler fra over 100 universitetshold fra hele verden. Bilerne bliver bedømt på både performance, design og forretningsforståelse.

Projektet er en del af DTU’s Blue Dot-initiativer, hvor studerende arbejder hands-on med innovation og udvikler løsninger på virkelige samfundsudfordringer.

Hvem kan være med?

EVenture er åbent for studerende fra alle DTU’s uddannelsesretninger. Du kan deltage gennem særligt tilrettelagte kurser, eller du kan koble dit kandidat- eller bachelorprojekt til teamets arbejde.

Hvad får du ud af at være med?

Som del af EVenture er du med til at udvikle en elektrisk racerbil fra bunden og får erfaring med hele processen fra idé til færdigt projekt.

Du opbygger kompetencer inden for:

  • Design, konstruktion og test af avancerede tekniske systemer
  • Projektledelse, planlægning og risikohåndtering
  • Samarbejde med sponsorer og eksterne partnere
  • Godkendelser, sikkerhed og tekniske krav

Du arbejder samtidig med centrale teknologier som:

  • Traktionsbatterier
  • Køretøjskontrol og software
  • Drivlinjer
  • Affjedring
  • Aerodynamik

Projektet giver dig hands-on erfaring med ingeniørarbejde i et miljø, der minder om industrien, hvor både tekniske og organisatoriske kompetencer er afgørende.

 

Fakta om projektet

Antal deltagere: Ca. 50 studerende er involveret i projektet. Ca. 25-30 studerende deltager i konkurrencen.

Uddannelsesretninger: Åben for alle uddannelsesretnnger på DTU.

International konkurrence: Formula Student Electric (FSE) UK

ECTS-point: Kursus 49767 og 46797 er koblet op på EVenture og giver ECTS-point. Du kan integrere dit kandidatspeciale eller bachelorprojekt i projektet.

Sponsorer: Lenovo, Engel Workwear, Coficab, Tibnor, Würth Elektronik, Raaco, Dethlefsen Communication, Melasta, VR- Racing DK, RS Components, Bender, Lithium Balance, SkyLab , PowerLabDK, SKA, Københaven Gokartbane, DASU, signDot, Classic Car House, Schaeffler, Cube Mars, IDA, Nordic Charge, Bakko.dk, Infineon, AutoSock, Sensata Technologies, Traco Power, Hexagon, KissSoft, VI-Grade, Ansys.

Bliv en del af EVenture

Vil du være med til at udvikle fremtidens elbilteknologi og teste dine kompetencer i en international konkurrence?

Som en del af EVenture bliver du en del af et ambitiøst, tværfagligt team og får praktisk erfaring med innovation, produktudvikling og samarbejde på højt niveau.
Sådan kommer du med