Projektet skal opfylde Blue Dot karakteristika:
- De overskrider projektarbejdets normale rammer ved at sætte læring ind i en ny sammenhæng og arbejde med virkelige og relevante ingeniørprojekter
- De rækker ud over den enkelte studerende, det enkelte semester og det enkelte institut
- De har et klart formål. De studerende afprøver deres færdigheder i praksis. Derudover skal resultatet kunne anvendes i praksis og f.eks. præsenteres ved en ingeniørkonkurrence eller lignende
- Projekterne involverer tæt kontakt til erhvervslivet eller andre relevante eksterne såvel som interne interessenter
- De er fagligt meget krævende og fordrer et engagement ud over det sædvanlige i forhold til projektets teoretiske såvel som praktiske udfordringer
- De er tværfaglige og kræver intensivt teamsamarbejde mellem forskellige ingeniørdomæner med henblik på at finde den optimale løsning på konkrete ingeniørmæssige problemstillinger eller udfordringer
- De har åbne problemstillinger, der kræver kreative løsninger, som de studerende selv skal udtænke og beskrive, planlægge og igangsætte samt færdiggøre (dele af)
- De afspejler en ingeniørs virkelighed i deres opbygning (og organisering)
- De er identitetsskabende og skærper de studerendes faglige og personlige udvikling
- De resulterer i bæredygtige løsninger
DTU’s studerende tilknyttes almindeligvis et Blue dot project via et ECTS-båret element (et ordinært kursus, et specialkursus, et afgangsprojekt, et bachelorprojekt, et speciale m.m.), men det er karakteristisk, at de studerendes involvering, indsats og tidsforbrug ligger langt ud over det normale, som forventes i forhold til det pågældende element.
Blue Dot-projekterne giver med andre ord merit, idet deltagelse tæller med som en del af uddannelsen og udløser ECTS-points. Ligeledes fremgår det af et særskilt diplom, at man har deltaget i et DTU Blue Dot Project.