Forside

Blue Dot award 2020

DTU Blue Dot Projects

DTU Blue Dot er stedet, hvor de studerende arbejder som ingeniører

På tværs af semestre, studieplaner og studieretninger arbejder studerende med en ingeniøropgave, som er større end den enkelte studieplan, det enkelte semester, men som er til gavn for samfundet. Dine ingeniørkompetencer kommer i spil, når du deltager i et Blue Dot projekt. Du går fra idéudvikling til produktion og anvendelse. Teorien kommer i spil, og du får udviklet både dine tekniske og personlige kompetencer. Blue Dot projekterne er i høj grad drevet af DTU-studerende, der lægger både tid og engagement i projekterne.

Om DTU Blue Dot

 

Blue Dot: overblik, store perspektiver og detaljer


Ligesom jordkloden – der trods sin store størrelse ligner en lille, blå plet, når den ses fra rummet – kan store idéer være enkle og håndgribelige set udefra, men ret komplekse, når man ser dem indefra.

Det er det, ’Blue Dot’ handler om: ingeniørernes overblik og evne til at se de store perspektiver, samtidig med at de dykker ned i detaljerne for at løse problemer og udfordringer.

Kontaktperson Kit Bjerregaard kbjer@adm.dtu.dk

Betingelser for Blue Dot projekt:

  • Minimum 10 studerende er aktive deltagere i projektet.
  • Et ECTS-givende undervisningsforløb er indlagt i projektet
  • Projektet giver de studerende mulighed for at bruge deres viden fra undervisningen i praksis
  • En konkurrence mod andre lignende projekter indgår/er ind tænkt i forløbet
  • At projekterne generelt overholder Blue Dot karakteristika